Sikkerhedssko er specialiseret fodtøj til dem, der arbejder inden for byggeri, transport, landbrug og industri, og som skal beskytte fødderne mod skader på arbejdspladsen.
Sikkerhedssko er specialdesignet, så de kan beskytte fødderne mod f.eks. faldende genstande, skarpe overflader og glatte gulve. Derfor består sikkerhedssko som regel af tåværn, der beskytter tæerne mod det, der falder ned over skoen fra oven, et sømværn, der beskytter fødderne mod skarpe ting fra neden samt såler med skridhæmmende egenskaber, så begge fødder står godt fast på glatte overflader.
Sikkerhedssko og -støvler til forskellige brancher
Som nævnt bruger man sikkerhedssko inden for forskellige brancher, og det stiller forskellige krav til skoene.
Håndværkere, der primært bevæger sig på byggepladser inden døre, kan med fordel gå i sikkerhedssko med en ventilerende og åndbar overdel i f.eks. tekstil. Bevæger man sig også uden for og indimellem i våde miljøer, findes der også mange sikkerhedssko med en vandafvisende overdel, så fødderne forbliver tørre helt til fyraften.
Bevæger man sig primært indenfor og i tørre miljøer som f.eks. på et lager eller i en produktion, kan det være oplagt at vælge en sikkerhedssandal. En sikkerhedssandal er en sikkerhedssko med åbninger i begge sider, så man får fornemmelsen af at have sandaler på, mens tæerne stadig er beskyttet i snuden af et stærkt tåværn.
Dem der arbejder med skovbrug, landbrug og fiskeri eller som entreprenører på store, beskidte og våde pladser har ofte brug for vandtæt fodtøj med langt skaft. Det kunne f.eks. være gummistøvler med sikkerhed, også kaldet sikkerhedssgummistøvler, med en vandtæt overdel i et slidstærkt PU-materiale. Men det kunne også være sikkerhedsstøvler, der er mere som en klassisk sikkerhedssko men så med langt skaft. Der findes sikkerhedsstøvler både med og uden snørelukning
Fælles for både sikkerhedsstøvler og sikkerhedsgummistøvler er, at sålen helst skal have et groft sålmønster, så man står godt og sikkert fast på selv på kuperet, vådt, mudret og ujævnt terræn.
Sika Footwear udvikler, producerer og forhandler mange forskellige slags sikkerhedsfodtøj til mange forskellige brancher. Se deres store udvalg af bl.a. sikkerhedssko ved at klikke på linket her.